En fed ting ved at møde (i ungdomsskolen) en med kendskab til graffitimiljøet var, at jeg så blev introduceret til den litteratur der fandtes om graffiti. Jeg tænker her på Subway Art, Spraycan Art og ikke mindst Dansk Wild Style Graffiti. I Dansk Wildstyle Graffiti kunne jeg se, hvordan de seje graffitigutter lavede rygmærker, så det ville jeg også. På ungdomsskolen kunne jeg få hjælp til det, og i ugevis arbejdede jeg på dette rygmærke til en af mine gymnasievenner, Torben, der blev kaldt Tops.
Han synes at rygmærket var totalt fedt, men desværre kunne han ikke holde ud at gå med det, da det var stift som et bræt, på grund af al den grunder, jeg havde givet lærredet, det var malet på.