Ringkøbing skole
Print
3 dages workshop
 
"Det er en fornøjelse at bevæge sig ned af gangen. Alle besøgende roser værkerne meget :0)"

Heidi Hjulmand Tvilling, folkeskolelærer på Ringkøbing Skole - 2009

 
1 skole, 120 elever, 3 projekter
I tre dage arbejdede 120 elever og ti top energiske lærere fra Ringkøbing Skole med tre projekter udtænkt af Urban DK.

Projekt 1: Isvæg - 126.000 'prikker'
Landskabet omkring Ringkøbing og Ringkøbing Fjord er et gammel delta fra en af den seneste istids store smeltevandsfloder. Dette har inspireret til projektet Isvæg, hvor eleverne på den lange gang, malede ét langt maleri med istidsdyr med en stor gletchervæg i baggrunden. Det lange motiv er sammenhængende, men deles fem steder af vinduer ud mod skolegården.
Værktøj, teknik og forlæg er udviklet specielt til dette projekt af Urban DK.

Projekt 2: Undervandsbilleder
Med Ringkøbings nære tilknytning til vand, var det oplagt, at lave en række undervandsmotiver med forskellig havdyr. Den af Urban DK udviklede prikteknik giver et interessant arbejde med lyset i billederne, der giver et spil i maleriet til trods for, at der kun er malet med én farve.

Projekt 3: Borebilleder
Med fokus på at arbejde med nye og ukendte teknikker, havde Urban DK designet nogle billeder, der skulle 'males' med boremaskiner. Lyset, der derefter trænger igennem de mange tusinde huller, danner portrætter af de to store 'lysmestre' Albert Einstein og danske Niels Bohr.
Det er på tide, at der også kan komme lidt kunst i naturfagslokalerne!

 
Billeder fra arbejdet Vis som oversigt 
I billedserien ses ikke de færdige kunstværker, men fotos fra arbejdsprocessen med den lange Istidsvæg, de 6 store undervands prikbilleder og til sidste de to borebilleder med portrætter i lys af de to store fysikere Bohr og Einstein.
 
Forrige1 af 22Næste
Isgang_01
Timer: 

Senest opdateret 10-11-2009 14:35 af URB