Kansas skulle bruge en overtagget væg som baggrund til et fotoshoot af deres nye brand "Gen Y". Kansas skriver om Gen Y: "Gen Y er navnet på Kansas' nye kollektion af arbejdstøj i et ungt, smart og sporty design, så du kan føle dig godt tilpas på den fede måde, også når du er på arbejde."
Efter bedste evne skrev jeg en stor variation af tags på et stykke stof, som Kansas senere monterede på en væg i deres fotostudie.
Billederne blev brugt i Kansas kataloger m.m. samt til deres kampagne, der kørte i uge 18, 19 og 20 i 2007. Yderligere kom billederne på billboards i uge 18 og 19 ligeledes i 2007.